Mmmm..... cookies...

Natur og omgivelser

Indkøb 
Kun 5-10 min væk til fods finder du Kvickly, Netto, bager, blomsterforretning, apotek og benzintank.
Er du i bil eller tager offentlig transport ligger både Glostrup Center og Rødovre Centrum ca. 10 min væk, mens det til fods tager mellem 20 og 30 min.

Offentlig transport 
S-tog og bus 129, 130 og 135 har station eller holdeplads 10 min. fra afdelingen til fods. 

I formiddagstimerne til hverdag kører bus 134 rundt i kommunen med holdeplads på Nygårds Plads ved stationen. Bus 123 og 13 har stop på Roskildevej max 5 min væk. Afstanden til Københavns Hovedbanegård er ca. 15 min med offentlig transport.

Se mere under Trafik og parkering i menuen til venstre.

Større veje 
Roskildevej ligger langs bebyggelsen mens nedkørsel til Motorring 3 ligger få minutter væk. 

Spisesteder 
5-10 min fra Brøndby Nord til fods er der forskellige restauranter og fastfood-steder. De ligger alle tæt ved Espelunden nord for afdelingen. 

Institutioner 
I bebyggelsen er der vuggestue og børnehave og på den anden side af S-togsskinnerne ligger både børnehave, SFO og skole (Nørregårdsskolen ). 10. Klasseskolen  ligger ca. 10 min. gang fra afdelingen.

Sport og fritid 
Vestbad ligger tæt ved, på Nykær 26. Det tager ca. 10 min til fods at komme derhen. Du kan læse mere om åbningstider og faciliteter i svømmehallen her: www.vestbad.dk/ 

Brøndby Tennisklub ligger ca. 5-10 min fra afdelingen til fods. Mere information: www.btk58.dk/ 

Hvis du vil til stranden tager det kun 10-15 min med bus 

Biblioteket finder du ca. 10-15 min fra afdelingen til fods. Adresser, åbningstider og arrangementer kan du læse meget mere om på bibliotekets egen hjemmeside: www.brondby-bibliotekerne.dk/ 

Brøndby Stadion og Brøndby Hallen ligger ca. 30-35 min væk til fods eller med bus fra Brøndbyøster Station. Brøndby Stadion er hjemmebane for Brøndby IF. Hvornår der er kampe på stadion kan du se på BIF’s hjemmeside: www.brondby.com.

Der er jævnligt både sportsarrangementer, kræmmermarkeder og meget andet i Brøndby Hallen. Du kan finde en arrangementsoversigt osv. på hallens hjemmeside: http://www.broendby-hallen.dk/ 
 
Nygårdskirken 
Brøndby Nord Vej 71, Tlf. 36 47 11 75
Læs mere om kirken på dens egen hjemmeside: www.nygaardskirken.dk 

Faste aktiviteter: 
Tirsdag kl. 13.00 - 15.00 Café
Onsdag kl. 9.45 Morgensang
Onsdag kl. 10.30 - 11.30  Studiekreds med temaet: ’Hvad skal man tro?’ 
Torsdag kl. 17.00 - 21.00 Åben dør
Fredag kl. 14.00 - 16.00 Fredagscafé 
Søndag kl. 10.30   Gudstjeneste

Natur 
Volden ligger lige bagved bebyggelsen og strækker sig mange kilometer rundt om København. Volden blev i sin tid bygget som fæstningsværk, men er i dag ideelt til lange gåture.

Den grønne kile går gennem området. Her finder du ideelle omgivelser til søndagsturen med store grønne områder, skov, enge, vandløb, gårde, kolonihaver og gartnerier. Er du historisk interesseret ligger også Middelalderlandsbyen i den grønne kile. 
Middelalderlandsbyen: www.middelalderlandsbyen.dk/ 

Nyttehaver og kolonihaver 
Der er mange muligheder for at få egen nyttehave eller kolonihave i området nær Brøndby Nord. Nyttehaver kan lejes gennem kommunen – du kan læse mere og se hvem du skal kontakte ved at klikke her. 

Udlejning eller køb af kolonihaver kan du læse meget mere om her: www.kolonihave.dk/ 

Haveforeningen Harekær er et eksempel på en haveforening i Brøndby Kommune. Foreningen har sin egen hjemmeside .

Ideer til gåture, cykelture osv.
Brøndby Kommune har udviklet Friluftskortet. På dette interaktive kort kan du selv klikke dig frem og planlægge din næste gåtur eller cykeltur, få ideer til anlagte ruter eller læse mere om de ting du kan se undervejs.

Brøndby Rådhus: ligger midt i kommunen, ca. 30 min fra Brøndby Nord til fods. Der går busser fra stationen.

Hvis du vil se en oversigt over rådhuset, hvem du skal kontakte, åbningstider osv. kan du klikke dig videre til kommunens egen hjemmeside www.brondby.dk/ 

Hospital 
Det nærmeste hospital er Glostrup som ligger 10 min væk i bil. Skal du med offentlig transport kan du tage S-tog B fra Brøndbyøster station til Glostrup station eller bus nr. 13 fra Roskildevej.

Hospitalet har naturligvis sin egen hjemmeside: www.glostruphospital.dk