Mmmm..... cookies...

28. november 2019

Brøndby Boligselskab har fået et antennelaug

Vi har etableret Brøndby Boligselskabs Antennelaug, så vi kan få bedre indflydelse samt stå stærkere sammen i Brøndby Boligselskabs afdelinger.

Vi ønsker at værne om de ressourcer, vi har i vores beboerdemokrati, så din afdelingsbestyrelse kan bruge tiden på at holde huslejen nede og passe på din afdeling.

Vi vil derfor gerne gøre det lettere for vores beboere. Vi kan repræsentere dig og alle tilmeldte lejemål i Brøndby Boligselskab. Antenneforeningen af 1986 gør et godt stykke arbejde, og vi er glade for samarbejdet.

Formålet er, at vi som beboere kan stå stærkere ved at repræsentere alle stemmer i stedet for, at enkelte afdelinger skal være tilstede ved alle afstemninger og møder.

Samlet kan vi stå stærkere med mulighed for at sikre, at Brøndby Boligselskabs ønsker og mål bliver professionaliseret og samlet i et organ.

Brøndby Boligselskabs Antennelaug omfatter alle selskabets afdelinger bortset fra afdeling 603.

Antennelaugets formand er Claus Hansen fra afdeling 606. De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Torben Dybvald (næstformand), Peter Vagn Jakobsen, Michael Buch Barnes, Henriette Borch, Mohammad Riaz Butt og Thomas Bendtsen.

Du kan læse mere på https://bb-antenne.dk

Tv-pakker og priser 2020